Herning Kommune

Herning Kommune

Økonomimedarbejder til Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling

Har du lyst til at være vores nye økonomimedarbejder?

Økonomigruppen i Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling søger en engageret økonomimedarbejder til en 20-timers stilling.

Vi søger en økonomimedarbejder, gerne med kendskab til kommunal økonomi, som sætter en ære i at udføre opgaverne korrekt, og som samtidig er serviceorienteret over for vores samarbejdspartnere.

Hvis du er vores nye økonomimedarbejder, kommer du til at indgå i en gruppe, som arbejder med
  • bogføring og fakturering
  • tilskudsberegning og udbetaling
  • afstemningsopgaver
  • regnskab i forhold til projekter
  • databasestyring
  • ad hoc opgaver i forhold til økonomi
  • IT-support
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af hjemmeside
  • ledelsesstøtte
  • aktindsigt i beskæftigelsessager.
Beskæftigelsesafdelingen består af områderne; Ydelsesafdelingen, Jobcentret, Social- og Jobindsats, Ungevejledningen og Sygefravær og Jobfastholdelse. Økonomigruppen, som består af ti medarbejdere, er organiseret i Beskæftigelsesafdelingen, og varetager økonomifunktionen fra de forskellige enheder.

Vi forventer, at du

  • har lyst til en stilling på 20 timer - ordinært eller fleksjob
  • er kontoruddannet, med regnskabsmæssig forståelse
  • har kendskab til, eller erfaring med, økonomiopgaver
  • er serviceminded, engageret, positiv og pligtopfyldende
  • har flair og interesse for at arbejde med tal
  • er samarbejdsorienteret og god til at arbejde såvel selvstændigt som i teamsammenhænge
  • er selvstændig, og har ordenssans og grundighed i udførelsen af opgaverne
  • er villig til at påtage sig nye opgaver efter behov
  • har kendskab til Office-pakken, især Excel
  • har kendskab til økonomisystemer.

Vi tilbyder

Vi er en arbejdsplads med engagerede, søde og hjælpsomme kolleger, og et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring er i højsædet. Der lægges afgørende vægt på, at afdelingens medarbejdere kan supplere hinanden i forbindelse med ferie, sygdom og andet fravær.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Interesseret?

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Lisbeth Blaabjerg på 51 83 65 97 eller på e-mail bsklb@herning.dk.

Ansøgningsfrist

9. august 2019, kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes 14. august 2019.
Ansættelsesstart 1. september 2019 eller snarest derefter.