Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent/-hjælper til fast aftenvagt i Øst

Vi søger en ny kollega til vores team i aftenvagt, med tiltrædelse den 1. november 2019 eller efter aftale.

Vores kerne opgave er at yde personlig pleje og praktisk bistand til borgere som er bosiddende i eget hjem – og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det.

Vi er et team som dækker 5 ruter ind hver aften. Vi har til huse i Møllegade 1C hvor hjemmesygeplejersker, terapeuter og vores dagvagt kollegaer også holder til. Dette giver god mulighed for tværfagligt sparring og samarbejde omkring vores kerneopgave – vores borgere.

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper og har lyst til faste aftenvagter
  • Har høj faglighed
  • Er engageret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kan bidrage og dermed sikre helhedsplejen hos vores borgere
  • Har overblik og evne for planlægning
  • Har flair for IT og elektronisk dokumentation
  • Kan medvirke til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i teamets samlede opgaveløsning
  • Er synlig og indgår i en åben og positiv dialog med godt humør
  • Er med til at sikre et godt arbejdsmiljø

Hos os vil du blive en del af en stor engageret personalegruppe, hvor der drages omsorg for vores borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, gå-på-mod og humor.

Der stilles bil til rådighed, hvorfor kørekort er en nødvendighed.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der skal ved ansættelse fremvises straffeattest.

Ansøgningsfrist:

Sidste frist for ansøgninger er den 4. september 2019, kl. 10.00.

Timetal 30 timer/uge, eller efter aftale

Ansættelsessamtale forventes at afholdes i uge 37.

Har du lyst til at komme forbi vores arbejdsplads og hilse på os, er du velkommen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Helle Hager, på tlf.: 96 28 57 14