Herning Kommune

Herning Kommune

IT-supporter til velfungerende Servicedesk

Herning Kommune søger en ny IT-Supporter

Drømmer du om et job, med en spændende arbejdsdag hvor du gør en stor forskel?
Kan du kommunikere om IT på en let forståelig måde og på mange niveauer i organisationen?
Forstår du at se verden fra et brugerperspektiv?
Kan du smile gennem telefonen, på skrift og ved skranken?

Så er du måske vores nye kollega i Herning Kommune, hvor du bliver en af vores 8 medarbejdere i IT-Servicedesk.

IT-support og service i særklasse

Vi er IT-afdelingens ansigt ud i forretningen, så det er vigtigt at du kommunikere og fremstår venligt, præsentabelt og kompetent. Hver dag gør vi vores bedste for at imødekomme de ønsker og krav, der stilles fra vores kolleger alle steder i organisationen.

Vi håndterer alle IT-Support henvendelser og er dermed indgangen til IT-afdelingen, for alle brugerne og superbrugere, inden for almindelig arbejdstid.

IT- og Digitalisering består af ca. 45 medarbejdere fordelt på 6 Teams, som udover Servicedesk, består af Digitalisering, Netværk, Server, Driftscenter for Børn og Læring, samt Teknisk Support.

Tilsammen understøtter vi IT-leverancen til Herning Kommunes ca. 9.000 ansatte.

Dit arbejdsområde bestå blandt andet af

  • Support af kommunens medarbejdere fra vores Servicedesk
  • Support ude ved slutbrugeren
  • Deltagelse i projekter
  • Udarbejdelse af vejledninger og dokumentation
  • Klargøring, registrering, installation og fejlmelding af pc’er, printere, telefoner og videokonference.

Vi lægger vægt på at du er

  • Faglig og teknisk stærk
  • Uddannet IT-supporter/Datateknikker eller har anden relevant baggrund
  • Optaget af at yde god slutbrugerservice
  • Udadvendt og ansvarsfuld teamplayer
  • Tålmodig og kan besvare overblikket i hektiske situationer
  • Selvstændig nysgerrig og teknikbegejstret
  • Har erfaring med support og sagshåndtering
  • Samt god til at kommunikere i skrift og tale

Er du til dialog, teamwork og respekt for forskellighed?

Har du humor og lyst til at lære, og kan du lide at omgås andre mennesker, så passer du godt til vores uformelle omgangstone og vores ønske om, sammen, at skabe den bedste brugersupport, i et godt arbejdsmiljø.

Har du lyst til at udforske og arbejde med en spændende og tidssvarende IT-platform, med mange tusinde programmer, computere og mobile enheder, som konstant er under forandring så tilbyder vi rig mulighed for dette.

Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, ærlighed, og et brændende ønske om at leverer den bedst mulige brugeroplevelse.

Skriv gerne lidt om dig selv. Hvem du er som person og hvad vil du gerne opnå?

Interesseret?

Hvis stillingen har vakt din interesse, og du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte leder af Servicedesk Brian W. Leth på tlf. 40 21 45 48 eller mail itabl@herning.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist

22. september, 2019, kl. 23:59

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39, 2019.

Ansættelse 1. november 2019 eller snarest herefter.