Herning Kommune

Herning Kommune

Byplanlægger med lyst til udfordringer

I Herning Kommune er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. Det gør planafdelingen til et spændende sted at arbejde.

Vi søger en byplanlægger som brænder for at arbejde med planlægning i den store skala og med de mere formelle dele af vores fag.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team med erfarne og engagerede medarbejdere, som arbejder helhedsorienteret, opsøgende og tværfagligt. Altid i tæt samarbejde med Kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger og med byens borgere, interessenter og aktører. Vi er en arbejdsplads som vægter både personlighed og faglighed højt. Vi har det godt med hinanden og passer på hinanden - også når der er travlt og vi har mange bolde i luften.

Dine primære arbejdsområder vil være
  • kommuneplanlægning, miljøvurderinger og koordinering af arbejdet med miljøkonsekvensrapporter  
  • tovholder for og deltagelse i udarbejdelse af miljøvurderinger og miljøkonsekvensrapporter, herunder vindmølleplanlægning
  • herudover vil du indgå i arbejdet med afdelingens øvrige projekter i tæt samarbejde med dine kolleger

Vi forestiller os, at du
  • har en akademisk uddannelse indenfor opgaveområdet, fx arkitekt, ingeniør eller landinspektør
  • har erfaring med eller kendskab til udarbejdelse af kommuneplaner, vindmølleplanlægning, miljøvurderinger og miljøkonsekvensrapporter
  • er god til at indgå i projektgrupper og har mod på at varetage projektledelse af opgaver
  • trives med at arbejde med mange forskellige, herunder komplekse, udfordrende og indimellem hurtigt skiftende arbejdsopgaver
  • arbejder selvstændigt, er initiativrig og imødekommende og har fokus på at skabe resultater
  • kan kommunikere og samarbejde tillidsvækkende og konstruktivt både med interne og eksterne samarbejdsparter
  • er en god formidler i både tale og skrift

Planafdelingen

Planafdelingen er et team på 17 medarbejdere med en god blanding af både yngre og erfarne medarbejdere. Vi er en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur, hvor der er fokus på sammenhængen mellem byudvikling, erhvervsfremme, uddannelse, kultur, idræt og fritid. Vores arbejdsområder omfatter kommune- og lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse, byomdannelse og byudvikling, masterplaner, strategier, udvikling af det åbne land og landsbyerne, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning, projektering samt inddragelse og demokrati i planlægningen.

Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge)

Arbejdssted

Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning

Tiltrædelse

Den 6. januar 2020

Ansøgningsfrist

21. oktober 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 45.

Kontaktperson

Teamleder Kaare Hjorth, tlf. 96 28 85 53, mobil 20 86 49 01.