Herning Kommune

Herning Kommune

Ernæringsassistent til Sørvad Plejecenter

– 25 timer pr. uge


Sørvad Plejecenter søger en dygtig og ambitiøs ernæringsassistent til køkkenet.
Du bliver en del af et køkkenteam på 4 personer, og sammen sikrer I, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet.

Der er tiltrædelse den 1. december 2019, hvor grundig introduktion tilbydes af erfarne kollegaer.
Der arbejdes hver 3 weekend og køkkenteamet er selvtilrettelæggende i samarbejde med centerlederen.

Produktion af døgnkost og planlægning af samme, vil være en af dine vigtigste opgaver, og i samarbejde med køkkenteamet og resten af huset at bidrage til et sundt arbejdsmiljø.
Der arbejdes med varmholdt produktion 365 dage om året.

Sørvad Plejecenter er et af Herning Kommunes plejecentre med 20 plejeboliger, hvor beboere og pårørende er i centrum.

I Herning Kommune arbejder vi ud fra levebomiljø tankegangen, hvilket betyder, at vi gerne vil medinddrage beboerne i madlavningen, så de stimuleres sansemæssigt & oplever glæden herved.

Produktionen af mad er en blanding af opgaver ude i afdelingen i samarbejde med beboerne, kombineret med madlavning i køkkenet.

Faglig og kvalitetsbevidst kollega har følgende forventninger til, at du

  • er uddannet ernæringsassistent eller har en lignende faglig baggrund
  • har erfaring fra tidligere med produktion til døgnforplejning, samt produktion af diæter
  • formår at kommunikere og formidle på en god og konstruktiv måde
  • brænder for at lave mad og kan levere høj madkvalitet
  • har forståelse for vores ressourceforbrug
  • er serviceminded og har god erfaring med PC som dagligt redskab
  • er åben for forandring og samarbejde – og samtidig prioriterer et godt arbejdsmiljø
  • vil være med i et køkkenteam under udvikling, hvor du skal være med til at sætte dit fingeraftryk.

Vi tilbyder

  • en spændende organisation at arbejde i
  • en fleksibel arbejdsplads med udviklingsmuligheder og gode kollegaer
  • et alsidigt arbejde med fuld døgnkost, produktion til plejecentrets beboere, produktionsplanlægning og varebestilling
  • vi uddanner ernæringsassistentelever, hvor alle deltager i den praktiske oplæring
  • køkkenet er en arbejdsplads, hvor dine ideer bliver værdsat
  • tværfagligt team med andre kollegaer
  • løn efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerleder Lizette Skov Kvium på tlf. 29 40 40 41.

Ansøgningsfrist

1. oktober 2019 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. oktober 2019.