Herning Kommune

Herning Kommune

Faglig velfunderet social- og sundhedsassistent.

Vi søger faglig velfunderet social- og sundhedsassistent, der vægter samarbejde og værdighed


På Plejecenter Lindegården søger en vi en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i skiftende vagter (dag/aften) på 30-34 timer/uge.

Plejecenter Lindegården består af 102 moderne plejeboliger fordelt på fire blokke. Stillingen er i blok D, som består af to afdelinger med hver 13 beboere. Det er en almindelig somatisk afdeling.

Vi tilstræber at Lindegården skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og ligger vægt på et godt samarbejde.

På Lindegården har vi i mange år arbejdet med Marte Meo, som er en metode, der er med til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. Vi har uddannede Marte Meo ressourcepersoner, som du kan sparre med.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, gerontopsykiatri, demenskonsulenter og læger. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med sygeplejersker, assistenter og social- og sundhedshjælpere.

Vi forventer, at du som assistent

  • Kan arbejde selvstændigt, deltager i helhedsplejen, har blik for opgaver på tværs af blokken og er med til at planlægge og koordinere sammenhængende, faglig og værdig pleje.
  • Har gode kommunikative evner og kan dokumentere efter retningslinjerne.
  • Kan skabe relationer præget af respekt og anerkendelse.
  • Er initiativrig i forhold til tiltag, der fremmer et godt hverdagsliv.
  • Kan samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Er stabil, rolig og kan agere med overblik i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Er kontaktperson for en gruppe beboere.
  • Er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem positiv dialog og samarbejde.

Vi kan tilbyde dig

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling, med fokus på kerneopgaven.
  • Høj grad af kompetence og ansvar/medansvar.
  • Mulighed for sparring i hverdagen og på ugentlige gruppemøder.
  • Plads til og respekt for forskellighed.
  • Individuel introduktion, opfølgning og løbende undervisning.
  • Introduktion til og evt. oplæring i Marte Meo metoden.
  • Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.
  • Åbenhed, imødekommenhed og hjælpsomhed.
  • Nogle fantastiske kolleger

Tiltrædelsesdato: 1. december 2019 – eller tidligere hvis muligt.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2019, samtaler forventes afholdt i uge 43.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at aftale tid til et besøg eller kontakte assisterende centerleder Maja Christensen på tlf. 96 28 56 03 eller mail lips4@herning.dk