Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til Sørvad plejehjem

Kreativitet, værdighed & glæde

Sørvad plejecenter søger pr. 1. december 2019 eller snarest mulig en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer ugentligt i dag- og aftenvagt.
Der arbejdes hver tredje weekend, plus en enkelt vagt over seks uger. I kollegagruppen er der stor forståelse for at hjælpe hinanden med at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

Om arbejdspladsen

Sørvad plejecenter består af 20 lejligheder, hvoraf de to fungerer som aflastningspladser. På aflastningspladserne modtager vi beboere, som har behov for enten et akut/ vurderingsophold eller et venteophold til en plejecenterplads. 

Om dig

Assistenten, vi søger, skal evne at værne om beboernes og de pårørendes livssituation og have en empatisk tilgang, hvor loyalitet og gensidig tillid er de bærende ord både i forhold til beboere, pårørende og kollegasamarbejdet.
Vi søger en assistent, som kan se det fine i at være i forreste række i samspillet med beboerne, og som kan påtage sig rollen som deres advokat. 

Vi søger en assistent, der er motiveret og ydmyg overfor den grad af kompleksitet som opgaveglidningen fordrer hos den enkelte beboer, og som samtidig evner at se vigtigheden i det tværfaglige samarbejde, og formår at se egne begrænsninger. Det er vigtigt at du har et hjerte for den ældre borger, og varmt ønsker at gøre en værdig forskel i den sidste del af livet.

Vi tilbyder

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan regne med hinanden og står skulder ved skulder, når dagene er travle. 
Personlig og faglig udvikling har høj prioritet, så vi kan matche de krav og udfordringer, vi møder i hverdagen. Der er ledelsesmæssig og kollegial opbakning til kompetenceudvikling.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du er velkommen til sætte dit præg på hverdagen med lige præcis dine personlige finurligheder, for eksempel vittigheder, guitar/klaverspil, og andre underholdende indslag.

Vi søger aktivt, men venter gerne på den rette.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at søge stillingen, og ønsker du at se plejecenteret, så tøv ikke med at kontakte centerleder Lizette Skov Kvium på telefon 29 40 40 41 eller pr. mail på sopls@herning.dk.

Ansøgningsfrist

25. oktober 2019 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes 29. oktober 2019.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.