Herning Kommune

Herning Kommune

Distriktsleder til Hjemmeplejen i Lind/Snejbjerg (Forlængelse af ansøgningsfristen)

Har du lyst til at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Hjemmeplejen Herning Kommune? Vil du være med til at sikre, at vore borgere kan være mest mulig herre i eget liv?

Hjemmeplejen område Syd, Sundhed og Ældre, søger en distriktsleder, som brænder for ledelse af en flok dynamiske sundhedsfaglige medarbejdere. Vi har base i Lind og herfra besøger vi op mod ca. 400 borgere, både i dag- og aftenvagt i et stort geografisk område - dækkende Lind, Snejbjerg, Arnborg, Kibæk og Sdr. Felding.
Vi har både ruter der betjenes via cykel, el-cykel og bil.
Vi er ca. 60 dygtige, imødekommende og engagerede medarbejdere, bestående af social- og sundhedshjælpere samt -assistenter, som tilstræber at levere den bedst mulige pleje og praktisk hjælp til vores borgere.
Vi arbejder i teams med ugentlige teammøder, og vi er fysisk i samme afdeling som sygeplejersker og terapeuter, hvorfor der er let adgang til sparring og vidensdeling. Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø, hvor humor, trivsel og høj faglighed vægtes højt – og som vi forventer, at du som vores distriktsleder vil stå i spidsen for.

I område Syd er der ansat en gruppeleder samt planlæggere, som understøtter distriktslederen i det daglige arbejde.
Sikker drift fylder meget i vores hverdag – og tingene går ofte stærkt, hvorfor vi garanterer - at ikke to dage er ens.
I vores hverdag er det nære sundhedsvæsen, velfærdsteknologi og hverdagsrehabilitering på dagsordenen, og vi er selvfølgelige digitale frontløbere – så du kan jo følge os på Instagram.
Vi har nyligt etableret en app til at øge intern information til alle medarbejdere – og vi arbejder med Cura omsorg og Cura plan som henholdsvis dokumentations- samt planlægningsredskab i vores pleje.

Du vil som distriktsleder her, blive del af et lederkollegium på 8 distriktsledere, med direkte reference til chefen for Hjemmeplejen, hvorfor du har god mulighed for ledelsessparring og faglig udvikling.
Hjemmeplejen er en funktionsenhed i Sundhed og Ældre, som hører under forvaltningen Social, Sundhed og Beskæftigelse. Hjemmeplejen er opdelt i 4 geografiske distrikter, beliggende i Nord, Syd, Øst og Vest, og du kan se og læse mere om os på vores hjemmeside www.hjemmeplejen.herning.dk

Dine ansvarsområder bliver blandt andet:
  • At lede medarbejdere og sikre retning samt det gode samarbejde og arbejdsmiljø
  • At varetage det faglige og økonomiske ansvar for hjemmeplejen i Syd
  • At tegne og bidrage aktivt til udviklingen af kultur, tværfaglighed, kvalitet og trivsel
  • At samarbejde på tværs af Sundhed og Ældre
  • At være på forkant med udviklingen inden for det nære sundhedsvæsen og sammen med medarbejdere implementere nye tiltag
  • At bidrage aktivt ind i lederkollegiet med de øvrige ledere og chef for hjemmeplejen

Vi ønsker os en leder, der:
  • Har en sundhedsfaglig baggrund, og som samtidig har en stærk tværfaglig og tværsektoriel opmærksomhed
  • Har ledelses erfaring samt en lederuddannelse på diplomniveau
  • Har gode samarbejdsevner, er modstandsdygtig, synlig og tydelig i sin ledelsesstil
  • Forstår at kommunikere og sikre relevant inddragelse og information – samt har gennemslagskraft
  • Har et udpræget organisator-gen, og god økonomisk sans
  • Går i dialog, motiverer og skaber fælles retning og er med på at - her spiller vi hinanden gode
  • Har en positiv og konstruktiv tone og tilgang til borgere, kollegaer, samarbejdspartnere og opgaverne generelt
  • Er nærværende, og har en god portion humor med i arbejdet
  • Formår at lede i en politisk styret organisation

Kan du se dig selv i ovenstående, så er du måske den distriktsleder, vi søger.

Stillingen ønskes besat til 1. februar 2020. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist mandag den 16. januar 2020.
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler fredag den 27. januar 2020. I forbindelse med samtalen vil der blive anvendt personprofil.
Straffeattest skal forevises ved ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte;
Chef for Hjemmeplejen Jane Andersen på tlf. 24986590, hpaja@herning.dk
Gruppeleder i Lind Hjemmepleje Anna-Lene Nielsen tlf. 96288753, hpsan@herning.dk
Distriktsleder i Hjemmeplejen Vest Kirsten Jacobsen tlf. 21330345, kirsten.jacobsen@herning.dk

Se mere om os på vores Hjemmeside www.hjemmeplejen.herning.dk
Og følg os på Instagram; https://www.instagram.com/fagligehaender/