Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen Øst

Vi søger en ny kollega til vores team i dagvagt med tiltrædelse 1. februar 2020 eller efter aftale.

Vi har til huse i Møllegade, hvor hjemmesygeplejersker, terapeuter og vores kollegaer i aftenvagt også holder til. Det giver god mulighed for tværfaglig sparring og samarbejde omkring vores kerneopgave – vores borgere. Vores områder dækker Herning midtby.

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har høj faglighed
  • er engageret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan bidrage og dermed sikre helhedsplejen hos vores borgere
  • har overblik og evne for planlægning
  • har flair for IT og elektronisk dokumentation
  • kan medvirke til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i teamets samlede opgaveløsning
  • er synlig og indgår i en åben og positiv dialog med godt humør
  • er med til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du blive en del af en stor, engageret personalegruppe, hvor der drages omsorg for vores borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, gå-på-mod og humor. Vores kerneopgave er at yde personlig pleje og praktisk bistand til borgere, som er bosiddende i eget hjem – og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der skal ved ansættelse fremvises straffeattest.
Timetal er 32 timer om ugen, eller efter aftale.

Yderligere informationer

Har du lyst til at komme forbi vores arbejdsplads og hilse på os, er du velkommen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Anni Skov Kristensen på 96 28 57 16.

Ansøgningsfrist

12. december 2019, kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51.