Herning Kommune

Herning Kommune

Ernæringsassistent til Fuglsangsø Centret

Køkkenet ved Fuglsangsø Centret søger en dygtig og ambitiøs ernæringsassistent på 30 timer om ugen


Du bliver en del af et køkkenteam på 8 personer, og sammen sikrer I, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet. Tiltrædelse vil være 15. januar 2020, eller snarest derefter. Maden tilberedes i bo enheder med 14-16 beboere.
Der arbejdes 4 weekender på 14 uger og teamet i køkkenet er selv tilrettelæggende i samarbejde med centerlederen. Vagtplan kan rekvireres.

Produktion af døgnkost og planlægning af samme, vil være en af dine vigtigste opgaver, og i samarbejde med teamet i køkkenet, at skabe en positiv og effektiv stemning, samt formidle DIN madglæde, så det kan smages hos vores beboere.
Vi forventer, at du bidrager med dine personlige erfaringer hele vejen rundt.

Fuglsangsø Centret er et af Herning Kommunes plejecentre med 92 plejeboliger og i bo enhedernes køkkener arbejdes der med en varmholdt produktion, 365 dage om året.

På Fuglsangsø Centret vægter vi et miljø, der skaber gode minder, virker tryghedsskabende, er nem at overskue og med fokus på, at den enkelte beboer føler sig værdsat og nyttig i fællesskabet.
Alle husets medarbejdere sætter beboerne, pårørende og de frivillige i centrum og indsatsen vil altid støtte op om beboernes kræfter og energi. Derudover arbejder vi også med Marte-Meo.

I Herning Kommune arbejder vi ud fra leve bo tankegangen. Det betyder at vi gerne vil engagere borgeren i den daglige madlavning.

Faglig og kvalitetsbevidst kollega, vi har følgende forventninger

  • Du er uddannet ernæringsassistent eller har en lignende faglig baggrund
  • Du har erfaring fra tidligere med produktion til døgn forplejning, samt produktion af diæter
  • Du formår at kommunikere og formidle på en god og konstruktiv måde
  • Du brænder for at lave mad og kan levere høj madkvalitet.
  • Du har forståelse for vores ressourceforbrug
  • Du er serviceminded og har erfaring med PC som dagligt redskab
  • Du er åben for forandring og samarbejde – og prioriterer samtidig et godt arbejdsmiljø.
  • Du vil være med i et køkkenteam under udvikling, hvor du skal være med til at sætte dit fingeraftryk.

Vi tilbyder

  • En spændende organisation at arbejde i
  • En fleksibel arbejdsplads med udviklingsmuligheder og gode kollegaer
  • Et alsidigt arbejde med fuld døgnkost, produktion til plejecentrets beboere, produktionsplanlægning og varebestilling.
  • Vi uddanner ernæringsassistentelever, hvor alle deltager i den praktiske oplæring
  • Køkkenet er en arbejdsplads, hvor dine ideer bliver værdsat
  • Tværfagligt team med andre kollegaer
  • Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Astrid Hindhede på tlf. 96 28 84 61 / 26 39 44 03 på hverdage.
Du kan også kontakte Else Mikkelsen, som er koordinator på 96 28 84 36.

Ansøgningsfristen er den 16. december kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt den 18. eller 19. december om eftermiddagen.

Ansøgningen skal sendes elektronisk.