Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til Vinding Børnehus

Vinding Børnehus søger en pædagog på 37 timer om ugen pr. 1. marts 2020 i en tidsbegrænset stilling indtil 31. december 2020 - eventuelt med mulighed for fastansættelse. Stillingen vil være i børnehaven indtil 30. juni, og resten af perioden i vuggestuen.

Vinding Børnehus er beliggende i Sørvad med skoven i baghaven, adgang til små søer og med rigtig mange muligheder for oplevelser i naturen. Vinding Børnehus er en selvejende daginstitution med plads til 17 vuggestuebørn og 115 børnehavebørn. Børnehavebørnene er fordelt på tre eller fire aldersopdelte grupper.

Vinding Børnehus er en VIA og DIF certificeret idrætsinstitution, så pædagogisk idræt er en stor del af vores hverdag og kultur, samt vores metode i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Vi forventer, at du har lyst og interessere i at arbejde med idræt, leg og bevægelse, samt sansemotorik og udeliv i en pædagogisk sammenhæng med et pædagogisk formål.

Vi er certificerede i Herning Model Dagtilbud – et evidensbaseret program, som handler om læringsmiljøernes evne til at inkludere alle børn.

Vi er meget optagede af at være medskabende på trivsel, så alle synes, det er rart at komme i Vinding Børnehus.

Vi forventer, at du

  • brænder for idræt, leg og bevægelse samt udelivet
  • evner at omsætte teoretisk viden til pædagogisk praksis
  • er med til at opretholde et højt fagligt niveau
  • kan kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt såvel mundtligt som skriftligt
  • evner at opbygge og indgå i tætte relationer med børn og forældre
  • er engageret og reflekterende
  • er stabil, fleksibel, omstillingsparat og robust, og kan organisere en struktureret hverdag
  • er nærværende og kan skabe ro
  • har overblik og overskud i en travl hverdag
  • ser forældre som en ressource og inddrager dem som tætte samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde

  • en flok fantastiske børn og forældre
  • et godt personalesamarbejde med engagerede kollegaer
  • mulighed for indflydelse og medbestemmelse
  • et fælles fagligt fundament og en høj faglig standard
  • tydelige og nærværende voksne
  • et godt og tæt samarbejde med forældrene
  • at vi sammen kan få os et godt grin.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter oplysninger via den femårige Straffeattest og Børneattest.
Det er nødvendigt med bil, da de offentlige transportmuligheder ikke er brugbare.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os på 96 28 67 67, spørg efter Mie (institutionsleder).
Det er også muligt at finde informationer om børnehaven på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist

22. januar 2020, senest kl. 12.Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.