Herning Kommune

Herning Kommune

Nattevagt til Tjørringhus

Vil du være med på et stærkt hold med dygtige kolleger og høje ambitioner? Trives du med arbejde om natten, og vil du være en del af et velfungerende og ambitiøst natteam? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger nattevagter med relevant faglig baggrund til faste stillinger på 30-35 timer pr. uge snarest muligt.

Tjørringhus en del af Døgn & Familiestøtte Herning og er et døgn- og aflastningstilbud til i alt 24 børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Døgntilbuddet er inddelt i tre teams: Syd, Vest og Nord.

Børn og unge på Tjørringhus støttes, udfordres, udvikles og modtager pleje og omsorg fra en tværfagligt sammensat personalegruppe, der består af omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, pædagogiske assistenter, fysio- og ergoterapeuter og studerende. Alle børn har et betydeligt behov for pleje og omsorg.

Vi har et omfattende introduktionsprogram, hvor nye medarbejdere oplæres i de tre kompetenceben, som opgaven løses ud fran nemlig det terapeutiske-, det sundhedsfaglige- og det pædagogiske ben.

Efter et internt opkvalificeringsprogram vil du – hvis du er sundhedsfagligt uddannet – indgå i den sundhedsfaglige dækning af huset.

Vi er uddannelsesinstitution og modtager studerende fra VIA Holstebro – sygeplejerskeuddannelsen - samt pædagogstuderende.

Vi forventer, at du

  • trives med at arbejde om natten
  • har en relevant faglig baggrund og gerne erfaring med målgruppen
  • vil og kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • er god til at skabe overblik over arbejdet og dine opgaver
  • har lyst til at være med til at skabe arbejdsglæde og begejstring
  • er parat til at indgå positivt i samarbejdet og vil løfte i flok
  • sætter en ære i høj faglighed og gerne vil arbejde med dokumentation af dit arbejde
  • kan formidle dig både skriftligt og mundtligt, og bruger IT som er en naturlig del af dit arbejde.

Vi kan tilbyde

  • en spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsplads med skønne børn og unge
  • engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde
  • arbejde hver anden weekend
  • forskelligartede sundhedsfaglige udfordringer
  • en organisation med fokus på faglighed og kvalitet i ydelserne.
  • omfattende introduktionsprogram og følgevagter.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at et arbejdsliv med faglig og personlig udvikling, hvor to nætter aldring er ens? Så hører vi gerne fra lige præcist dig.

Løn- og ansættelsesforhold

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker i følge gældende overenskomst.

Yderligere informationer

Vil du vide mere, kan du kontakte teamleder Stine Nyborg på hchny@herning.dk.

Ansøgningsfrist

23. januar 2020. Vi forventer at afholde samtaler 28. januar 2020.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.