Herning Kommune

Herning Kommune

Mad-menneske/kok til Huset No7

Mad-menneske med stor personlighed...
Kok eller anden køkkenfaglig medarbejder søges


Huset No7 er et bredtfavnende kulturhus med et væld af aktiviteter, foreninger og private tilknyttet. Det rummer desuden en kommunal café som drives af ansatte i fleksjob og to fuldtidsansatte køkkenfaglige medarbejdere.

Huset No7 er et kommunalt kulturhus centralt placeret i Herning bymidte i et inspirerende kulturmiljø med billedskole, sangskole, musikskole, spillested samt et moderne bibliotek indenfor en afstand af 200 m.

Som en del af Huset No7 bliver du også en del af By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune. Det er en forvaltning, hvor vi har en nysgerrig og åben tilgang til det vi laver, og hvad vi kan. Vi vil hinanden og de andre. Det er kendetegnet for kulturen, at alle har ret og pligt til at udfordre og udvikle konstruktivt. Vi lærer af vores fejl og tør fortælle om dem. Sidst men ikke mindst er vi optaget af at levere varen.

Vi har brug for en som er kreativ og nytænkende på madfronten indenfor cafédrift. Vi laver alt fra bunden og har således også eget bageri. Du vil komme til at indgå i køkkenet på lige fod med dine kollegaer, hvor du skal være en del af drivkraften der får trådene til at hænge sammen og køkkenet til at fungere. Der vil også være tid til at udvikle på menukort samt implementere nye rettet.

Arbejdsopgaver

  • Tilberedning af kolde som varme retter
  • Planlægning af større og mindre arrangementer og afvikling af disse 
  • Samarbejde med frivillige
  • Medvirke til en velfungerende egenkontrol
  • Udvikling af menukort og implementering af disse – herunder udarbejdelse af billedmateriale til opskrifter
  • Motivere, undervise og oplære medarbejdere som ikke nødvendigvis har uddannelse eller erfaring indenfor cafédrift.
  • Indkøb
  • Sikre ensartethed og høj kvalitet
  • Sikre overholdelse af lovgivning ifm. deklarationer, allergener osv. I samarbejde med ledelsen
  • Samarbejde med husets øvrige personale med henblik på at sikre caféens understøttelse af Husets aktiviteter
  • Arbejde aktivt med kundetilfredshed

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Cafédrift, arbejdet i det kolde og varme køkken samt bageri. Derudover ser vi gerne, at du er interesseret i og har erfaring med vegetariske og veganske retter.

Personlige kompetencer

  • At kunne gå, når der er brug for at løbe
  • Rummelig og empatisk med interesse for menneskers forskelligheder og kompetencer
  • Initiativrig
  • God til at samarbejde
  • Vedholdende og god til at organisere
  • Fleksibel – hjælper gerne til, hvis en anden opgave byder sig.
  • Mødestabil og pligtopfyldende
  • Serviceminded
  • Højt humør
  • Stærk i anerkendende kommunikation

Vi tilbyder

  • En sjov, uhøjtidelig og rummelig arbejdsplads
  • At du får et stort ansvar
  • En alsidig arbejdsplads hvor ro og travlhed går hånd i hånd
  • Gode arbejdstider som primært vil være i tidsrummet mellem kl. 08 og 20 mandag til torsdag. Herudover vil der i løbet af året være enkelte fredage og weekends med arrangementer.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

2. marts 2020 kl. 08.00.  

Forventet tiltrædelse den 1. maj 2020.

For yderligere oplysninger

kontaktes kok Karin Kloster på 20 61 05 82.

 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.