Herning Kommune

Herning Kommune

Fysioterapeut (32-37 timer ugentlig) til medicinsk/neurologisk gruppe

Genoptræningsenheden, med ansættelse 1. maj.

Vi ønsker en kollega med interesse og erfaring indenfor det neurologiske område.

I Genoptræningsenheden løser vi primært opgaver efter sundhedsloven §140. Terapeuterne er organiseret i fem grupper

  • Kirurgisk
  • Medicinsk / neurologisk
  • Hjerterehabilitering
  • Ryg / skulder
  • Børn

Stillingen vil som udgangspunkt være med base i medicinsk/neurologisk gruppe, og du skal indgå i den samlede opgaveløsning i gruppen. Medicinsk/neurologisk gruppe varetager bl.a. genoptræning af borgere med apopleksi, andre neurologiske lidelser samt diverse medicinske sygdomme.
Du vil organisatorisk blive forankret i Genoptræningsenheden, og træningen kan foregå på flere matrikler (fx Sundhedscenter Aulum, Rehabiliteringscenter Herning, Sportscenter Herning og DGI-huset Herning) samt i borgerens hjem.

Vi tilbyder

  • En afdeling med fokus på kvalitet og udvikling i opgavevaretagelsen
  • En travl hverdag med masser af spændende genoptræningsopgaver
  • Høj grad af selvtilrettelæggelse inden for rammerne
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • En god omgangstone med plads til humor
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi forventer at du

  • Har interesse, viden og erfaring indenfor det neurologiske område
  • Er engageret og brænder for dit fag
  • Trives i en foranderlig hverdag, er løsningsorienteret og har overblik, selv om der er travlt.
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Er god til at kommunikere i tale og på skrift
  • Har gode samarbejdsevner – også tværfagligt og tværsektorielt
  • Har lyst til at indgå i den udvikling der sker i afdelingen
  • Kan stille personlige og faglige krav til dig selv og dine kolleger
  • Medvirker til at sikre, at borgerne modtager og oplever høj kvalitet i de fysioterapeutiske ydelser.

Yderligere information

om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig leder Hanne Volsgaard på telefon 20 35 83 45 eller mail gophv@herning.dk eller leder Eva Klose Jensen på telefon 51 32 13 99 eller mail gopej@herning.dk

Ansøgningsfrist

torsdag den 12. marts kl. 8.00. Samtaler afholdes mandag den 23. marts.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.