Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Sommerferievikar til hjemmeplejen

Hjemmeplejen søger ferieafløsere til dag- og aftenvagter, primært i juni, juli og august måned 2020. Der er desuden mulighed for vikarjob hele året samt til weekendafløsning.

Du skal ikke have en bestemt uddannelse, men en sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring hermed er en fordel. Du kan også bruge feriejobbet som et springbræt, hvis du får lyst til at søge ind på en sundhedsuddannelse senere.

Har du lyst til at være en del af vores hjemmepleje, og vil du gerne have et meningsfyldt job, så er det lige dig, vi søger.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med ældre i eget hjem
  • har flair for at yde pleje og praktisk hjælp
  • er stabil, fleksibel og loyal og har et positivt livssyn.

Vi kan tilbyde

  • et spændende og selvstændigt job
  • hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • glæden ved dagligt at møde og hjælpe vore borgere
  • god introduktion til dit nye arbejde.

Hjemmeplejen er opdelt i fire områder, nemlig

  • Område Nord, hvor man starter ud fra Aulum sundhedscenter eller Søglimt i Sunds
  • Område Syd, hvor man starter ud fra Lind Plejecenter
  • Område Vest, hvor man starter ud fra enten Vesterled, Bytoften eller Aktivcenteret i Herning
  • Område Øst, hvor man starter ud fra Møllegade i Herning.

Dagvagterne ligger i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 16.00, og aftenvagterne ligger mellem kl. 15.00 til 24.00.
Hjemmeplejen kommer hos borgere i egen bolig i byen og på landet, og der er derfor både cykelruter og bilruter i hjemmeplejens biler.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Sundhed og Ældre på vores hjemmeside, eller kontakt distriktsleder i hjemmeplejen Lis Munk Schmidt på 96 28 58 80 eller mail hpals@herning.dk.

Frist

17. juli 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Skriv gerne hvilket område du foretrækker, om du ønsker dag- eller aftenvagter, samt om du har kørekort.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.