Herning Kommune

Herning Kommune

Gør karriere som lærer i Herning Kommune

Vi søger lige nu dygtige skolelærere til vores folkeskoler med opstart fra 1. august.

Som lærer hos os vil du opleve, at vi arbejder målrettet på at udvikle vores folkeskoler. Det betyder også, at vi bruger meget energi på at udvikle kompetencerne hos vores medarbejdere.

Vi satser med andre ord på videreuddannelse, men arbejder også målrettet med at give vores lærere mulighed for at bruge, udforske og udvikle den viden, de allerede har, på den bedst mulige måde.

Du kan søge mange steder

Vi kender ikke lige nu det præcise antal lærere vi skal bruge, da skolerne stadig er i fuld gang med planlægningen.

Du kan dog allerede sende din ansøgning fra 24. marts. Her kan du søge alle skoler på én gang, eller du kan komme med ønsker til skoler, hvor du gerne vil arbejde på.

Fra den 22. april klokken 17.00 har du mulighed for at få et mere detaljeret overblik over vores ledige stillinger via link her.

Du kan læse mere på de enkelte skolers hjemmesider, hvor du også kan se mere detaljerede beskrivelser af skolernes ledige stillinger.

Vi hjælper dig i gang

Som nyansat vil der altid være en masse spørgsmål. Derfor tilbyder vi dig at blive en del af projekt FastNet. Det er et introduktionsprogram, hvor du blandt andet får en lokal mentor på den skole, hvor du bliver ansat. Derudover kommer du med på en introduktionsdag, hvor du bliver introduceret til Børn og Unge-forvaltningen i Herning Kommune.

Er du nyuddannet lærer, bliver du en del af et netværk af nyuddannede nyansatte lærere på tværs af kommunens skoler. Her kan I sparre om de udfordringer, I oplever i løbet af jeres første skoleår som lærere.

Skolerne i Herning Kommune:

Elevtallet på vores skoler varierer fra ca. 72 ved den mindste skole til ca. 932 på den største.

Vores skoler er opdelt på følgende måde:
  • 11 skoler har 0. - 6. klasse
  • 14 skoler har 0. - 9. klasse
  • En specialskole for elever med behov for vidtgående specialundervisning.

Visionen for folkeskolen

I Herning Kommune har vi udvalgt åbenhed, nærvær og demokrati som centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag.

Derudover arbejder vi i med to målspor, som er vedtaget politisk:
- alle børn skal være en del af fællesskabet
- alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelsesdatoen er 1. august 2020.

Ansættelsesområdet er Herning Kommune. Alle, der bliver indstillet til en lærerstilling, skal kunne fremvise ren børne- og straffeattest.

Ansøgning og ansættelsesprocedure

Ansøgningsfristen er 30. april kl. 12.00.

Du skal kun sende én ansøgning, hvad enten du satser på én konkret skole, flere skoler eller ønsker at søge generelt på kommunens skoler.

Du søger stillingen via linket på denne side, og det vil være en hjælp for os, hvis du i feltet ”Uddannelse” anfører dine linjefag. I samme felt kan du også skrive navnet på den/de skoler, som du eventuelt foretrækker.

Vi stiler efter at få stillingerne besat i så god tid, at du kan nå at deltage i opgavefordelingen på din nye skole. Du kan derfor forvente svar på din ansøgning i april/maj måned. - I forbindelse med corona-krisen kan vores tidsplan dog blive ændret.

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte Anette Nørtoft, Center for Børn og Læring, på mailadressen cblan@herning.dk.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.