Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Genopslag Pædagogisk leder til Børneuniverset Snejbjerg

Børneuniverset Snejbjerg søger en pædagogisk leder, som også vil få AKT opgaver pr. 1. oktober 2020 i børnehavegruppe på 2 matrikler.
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdstiderne ligger i tidsrummet 6.30-16.45.

Hvem er vi

Børneuniverset Snejbjerg er en institution bestående af 4 afdelinger – 70 børn i vores Vuggestue på Asylgade og Søndergaard.
150 børn i vores Børnehave 2,9-5-årige på Søndergaard og Munkgaard.
42 børn i førskolegruppen 5-6-årige på Snejbjerg skole.

Vi er en pædagogisk leder og en institutionsleder og mangler en pædagogisk leder i vores ledelsesteam.

Alle vores afdelinger er beliggende syd for Snejbjerg Hovedgade og med tilknytning til Snejbjerg Skoledistrikt.

Vi er ca. 55 ansatte i Børneuniverset, fordelt på pædagoger, medhjælpere, studerende, køkken ernæringsassistent, pedel og personaler i jobpraktik.

Snejbjerg er en by i stor udvikling med mange tilflyttere og unge børnefamilie, så vi har en ansøgning om nybyggeri indsendt til Herning Kommune.

I Børneuniverset arbejder vi ud fra Herning modellen og er samtidig en pædagogisk idræts institution.

Børneuniversets værdiord er respekt, omsorg og tryghed i forhold til børn, forældre og personalet, hvilket i hverdagen er vores udgangspunkt for vores arbejde.

De 3 værdiord definerer vi på følgende måde

Respekt
  • At vi accepterer hinandens forskelligheder
  • At vi at vi er ærlige og kræver ærlighed
  • At vi er imødekommende og åbne overfor børn, forældre og personale
  • At relationer mellem forældre, børn og kollegaer bygger på ansvar og gensidig social forståelse.
Omsorg
  • At skabe et miljø, hvor der er mulighed for trivsel og udvikling
  • At møde den enkelte med omsorg og empati
  • At styrke børnenes selvværd
  • At være nærværende i kontakten med børn, forældre og kollegaer.
Tryghed
  • At vi er åbne og ærlige overfor hinanden og viser hinanden tillid
  • At vi er imødekommende overfor alle der færdes i husene
  • At vi er synlige voksne og at institutionen lægger vægt på tydelige fysiske og sociale rammer
  • At vi lægger vægt på tæt dialog og et højt informationsniveau.

Hvad kan vi tilbyde dig

En spændende og dynamisk arbejdsplads hvor vi vægter:
  • Høj grad af ansvar og medindflydelse
  • Faglige og menneskelige udfordringer
  • Et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær
  • En faglig og engageret personalegruppe.

Vi forventer, at du

  • Indgår i ledelsesteamet som sparringspartner for ledelsen
  • Er loyal over for stedets værdier, pædagogik og samarbejdspolitikker
  • Har erfaring – gerne med børnehavebørn og ledelse
  • Har erfaring eller lyst til at arbejde med pædagogisk idræt og Herningmodel
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare roen i pressede situationer
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Tager ansvar for den daglige ledelse
  • Er sparringspartner og inspirator for personalet
  • Er AKT vejleder for egen personalegruppe og forældre.
  • Er med til at sætte den pædagogiske retning for Børneuniverset
  • Har et glad og positivt menneskesyn.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Bjarne Mikkelsen på telefon 21 74 77 12 eller læse mere på vores hjemmeside.

Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse, sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist

15. august 2020.

I forbindelse med samtalerne vil der blive anvendt personprofilanalyse.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.