Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagogmedhjælpere til Specialskolen Valdemarskolen i Herning

Herning Kommunes Specialskole Valdemarskolen søger pædagogmedhjælpere 1. november eller snarest derefter.

Da nogle af vore pædagogmedhjælpere skal videre i deres uddannelsesforløb, har skolen stillinger ledige 1. november 2020 eller snarest derefter.

Skolen er Herning kommunes specialskole og varetager undervisning af elever i syv hovedafdelinger: Afdelingen for elever med Autisme (A), Afdelingen for elever med Generelle Indlæringsvanskeligheder (B), Afdelingen for elever med Multiple Funktionsnedsættelser (C) og Afdelingen for elever med Socio-emotionelle vanskeligheder (D). Afdeling Indskoling, Mellemtrin og Udskoling for elever med ASF. Skolens ansatte er specialiserede indenfor de enkelte områder.

Vi søger pædagogmedhjælpere primært til afdeling A.

Vi søger pædagogmedhjælpere, der:

  • Er robuste og har en høj arbejdskapacitet
  • Sætter en høj standard for udførelsen af arbejdet
  • Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Har et godt humør, er venlige og imødekommende
  • Kan lide de mangeartede opgaver, der skal løses og er fleksible
  • Er deres ansvar bevidst
Du skal forvente, at der i stillingerne indgår personlig pleje af eleverne (fx bleskift).
Stillingerne er på 30-34 timer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomsten med FOA på pædagogmedhjælperområdet.

Ansøgningsfristen er den 28. september kl. 12.00. Ansøgninger læses løbende.

Der modtages udelukkende elektroniske ansøgninger søgt via link. Ansøgningen vedhæftes relevante bilag.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.