Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagoger til Østbyens børnehuse

Østbyens Børnehuse søger pr. 1. november eller snarest derefter

  • pædagog til vuggestuegruppe
  • pædagog til barselsvikariat til børnehavegruppe
Østbyens Børnehuse består af i alt 6 huse på forskellige matrikler i Holtbjerg og Herningsholm området, som tilsammen rummer ca. 400 børn i alderen 0 – 6 år.
Vuggestuestillingen er på 31 timer og er tilknyttet afdelingen ”Holmegården”.
Børnehavestillingen er et barselsvikariat på 31 timer og tilknyttet afdelingen ”Holtbjerg Børnehus”.

Her forventer vi, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Tager ansvar for at skabe en god struktur på stuen og arbejder med stort engagement.
  • Er stabil og fleksibel.
  • Har humor og et positivt menneskesyn.
  • Er anerkendende og inkluderende i din tilgang til børn og forældre.
  • Arbejder målrettet og fokuseret bl.a. ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, Herningmodel og udviklingsplaner.
  • Kan bruge IT som et naturligt arbejdsredskab.

Vi tilbyder:

  • En stor institution med flere mindre afdelinger, hvilket giver mulighed for udvikling og sparringsmuligheder.
  • En imødekommende, engageret og velfungerende personalegruppe, der brænder for det pædagogiske arbejde med børnene og gerne vil gøre en forskel.
  • En flok skønne børn.

Så brænder du for at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn, er du måske den nye kollega, som vi vil have glæde af at arbejde sammen med.
Husk at angiv hvilken stilling du søger.

Spørgsmål omkring stillingerne kan rettes til Ingrid Rasmussen, 51 28 63 71 (bopir@herning.dk) eller Rachel Noesgaard, 22 26 29 14 (boprt@herning.dk)

Frist

Ansøgningsfrist er den 28. september 2020 kl. 12.00.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.