Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Virksomhedskonsulent til Jobcenter Herning

Jobcenter Hernings virksomhedsservice, som står for en bred vifte af tilbud til virksomhederne, søger snarest muligt en ny kollega.

Virksomhedskonsulentens opgave bliver at opsøge endnu flere virksomheder, afkode deres behov, præsentere beskæftigelsesområdets serviceydelser og vejlede virksomhederne til de rette løsninger.


Arbejdet:

  • Opsøge og udvikle samarbejdet med områdets virksomheder
  • Udbrede kendskabet til beskæftigelsesområdets serviceydelser
  • Servicere virksomhederne blandt andet i forhold til rekruttering
  • Informere og sparre med dine kollegaer om hvad der aktuelt sker ude i virksomhederne
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og samarbejdspartnere
  • Varetage administrative opgaver i relation til indsatsen på området
  • Deltage i diverse kampagner.


Personprofil:

  • Personlighed med gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
  • Skal have ”drive” og selv kunne opsøge arbejdet
  • Forståelse og accept af mål/rammestyring
  • Omstillingsparat og indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation
  • Skal kunne trives med en hverdag, hvor ”dagen ikke altid går som planlagt”.
     

Faglig profil:

  • Har styrker i og erfaring med virksomhedsrettet opgaver
  • Har kendskab til uddannelsesforhold, arbejdsmarkedet samt viden om de forskellige branchers særlige udfordringer og aktuelle situationer
  • Må gerne have kendskab til ”Lov om aktiv beskæftigelsesindsats” samt lyst til at sætte sig ind i det relevante lovstof
  • Har stærke kompetencer inden for kommunikation, både skriftlig og i samtale
  • Flair for administrativt arbejde.


Du vil få:

Sparring af en personalegruppe med bred faglig baggrund, herunder indflydelse på hvordan arbejdsopgaven skal tilrettelægges. En selvstændig hverdag, kombineret med teamsamarbejde samt en individuelt planlagt introduktion, baseret på hvad du kan i forvejen, samt adgang til Herning Kommunes personalegoder.

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 t//uge) og det forventes, at konsulenten har privat bil til rådighed for arbejdet.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst med HK samt efter principperne i Ny Løn.

Har du behov for yderligere oplysninger, kan du enten kontakte afsnitsleder Helle Ravn på tlf. 96 28 50 35, pr. mail jobhr@herning.dk eller virksomhedskonsulent Michael Laustsen, mobil 21 47 23 48, mail jobmx@herning.dk

Ansøgning inkl. CV samt relevante bilag skal være os i hænde senest den 30. september 2020.

Der forventes gennemført ansættelsessamtaler i uge 41.

Der modtages kun ansøgninger, sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk

Jobcenter Herning - som er en del af beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune - indgår i et samlet JobcenterCampus Herning, som forener vores mange beskæftigelsesrettede indsatser.

Jobcentret, der er etableret på Godsbanevej 1B, afspejler vores ambitioner om at skabe gennemsigtighed, fælles kultur og sammenhæng i kommunens beskæftigelsesindsats.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.