Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Faste weekendmedarbejdere og tilkaldevikarer til Døgn og Familiestøtte Herning, afdeling Agerbo

Er du i gang med en pædagogisk uddannelse eller lignende, og kunne du tænke dig et studierelevant job med mulighed for at være sammen med skønne børn og dygtige kolleger? Så er det måske lige dig, vi mangler som fast weekendmedarbejder eller tilkaldevikar på afdeling Agerbo.

Agerbo er en del af Døgn og familiestøtte Herning (DFH) og er et pædagogisk døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der har brug for pædagogisk støtte og guidning i alle dagligdagens gøremål. Der er brug for tydelige voksne, der kan guide og skabe forudsigelighed i hverdagen med særligt tilrettelagte støtte- og kommunikationssystemer.

Agerbo er beliggende Haugevej 25, 7400 Herning i skønne omgivelser med masser af mulighed for udfoldelse.

Vi vægter at kunne levere et højt fagligt tilbud til børn og unge, som bor eller er i aflastning hos os. Vi arbejder ud fra et grundlag, der sikrer høj faglig kvalitet. Du vil gennemgå et introduktionsprogram, hvor du skal deltage i introdage samt læres op i opgaverne efter vores introduktionsmateriale.

Vi løser kritiske funktioner og har derfor også under Covid 19 behov for fuld dækning af vores arbejdsplaner.

Faste weekendmedarbejdere

Har du erfaring med børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, eller kunne du tænke dig at få det? Er du pædagogstuderende eller under anden relevant uddannelse? Så får du her mulighed for at få studierelevant erfaring.

Du vil blive tilknyttet ét team, som du vil have med at gøre, når du er på arbejde. Du ansættes på et fast timetal med arbejde hver anden weekend enten fredag, lørdag og søndag eller lørdag/søndag, og du er derfor sikker på en fast månedlig indtægt. Der er tale om en ansættelse uden tidsbegrænsning. Timetallet, du ansættes på, er i mellem syv til 12 pr. uge.

Du vil have mulighed for at tage vikarvagter ud over dine faste timer, og du vil i ferieperioder have mulighed for at blive ansat på et højere timetal, hvis du har lyst til det.

Tilkaldevikarer

Som tilkaldevikar ansættes du ikke på et timetal men bliver ringet op, når vi har behov for det.
Vi forventer, at du tager mindst fire vagter om måneden for at bevare kendskabet til det team af børn, du er tilknyttet.

Løn- og ansættelsesforhold

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Du skal have kørekort, og være villig til at bruge det, for at blive ansat.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der er optaget af at gøre en forskel for en sårbar målgruppe, som stiller store krav til deres omgivelser, så send os en ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Majken Fabech på hchmf@herning.dk eller teamleder Shanna Schou på hchss@herning.dk.

Frist

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger, så vi vil helst have din ansøgning via Herning kommunes hjemmeside senest 15. december 2020. Mærk venligst din ansøgning med hvilken type ansættelse, du er interesseret i. Vi indkalder løbende til samtale.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.