Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Sommerferievikar til hjemmeplejen

Hjemmeplejen i Herning Kommune søger ferieafløsere til dag- og aftenvagter, primært i juni, juli og august måned 2021. Der er desuden mulighed for vikarjob hele året samt til weekendafløsning.

Har du lyst til at være en del af hjemmeplejen, og vil du gerne have et meningsfyldt job, så er det lige dig vi søger.

Der stilles ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men der forventes en naturlig interesse for at arbejde med mennesker.
Du kan eventuelt bruge feriejobbet som springbræt, hvis du overvejer at søge ind på en sundhedsuddannelse.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med ældre i eget hjem
  • har flair for at yde pleje og praktisk hjælp
  • er stabil, fleksibel og loyal med et positivt livssyn

Vi kan tilbyde

  • et spændende og selvstændigt job
  • hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • glæden ved dagligt, at møde og hjælpe borgere
  • introduktion til dit nye arbejde

For yderligere oplysninger

Kontaktes distriktsleder Susanne Fredensborg på telefon 96 28 59 02 eller på mail susanne.fredensborg@herning.dk

Hjemmeplejen er opdelt i fire områder

  • Område Nord, hvor man starter ud fra Aulum Sundhedscenter eller Søglimt i Sunds
  • Område Syd, hvor man starter ud fra Lind Plejecenter
  • Område Vest, hvor man starter ud fra enten Vesterled, Bytoften eller Aktivcenteret i Herning
  • Område Øst, hvor man starter ud fra Møllegade i Herning.

Dagvagterne ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00 og kl. 16.00 og aftenvagterne ligger i tidsrummet mellem kl. 15.00 og kl. 24.00.
Hjemmeplejen kommer hos borgere i egen bolig i byen og på landet, der er derfor både cykelruter og bilruter i hjemmeplejens biler.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv gerne hvilket område du foretrækker, om du ønsker dag- eller aftenvagter, samt om du har kørekort.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.