Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i område Øst

Hjemmeplejen i Herning Kommune, midtbyen område Øst, leder efter ny kollega.

Vi er en stabil, humoristisk, madglad og faglig dygtig gruppe aftenvagter som søger ny kollega. Har du mod på at være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling af den enkelte medarbejder er i fokus og hvor vi ikke blot ”snakker” om godt arbejdsmiljø, men netop arbejder med det?!

Vores base er på Møllegade i midtbyen af Herning, hvor vi ”bor” sammen med både terapeuter og sygeplejersker, hvilket giver god mulighed for tæt sparring og samarbejde på tværs.

Vores kerneopgave er at yde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som er bosiddende i eget hjem i Herning Kommune.

Hos os vil du blive en del af en aftenvagtsgruppe, hvor der drages omsorg for vores borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, gå-på-mod og fleksibilitet.

Stillingen er på 30 timer/ugen og med vagt hver 2. weekend, gerne start den 1. maj 2021 eller efter aftale.

Vi tilbyder

  • Teamorganisering hvor du som assistent vil du være tovholder for teamet, som består af i alt 5-6 medarbejdere om aftenen
  • Et spændende og selvstændigt job hvor du kører i bil rundt til borgere i eget hjem
  • Et job med mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • Mulighed for udvikling af kompetencer
  • Gode samarbejdspartnere med bl.a. terapeuter i et tværfagligt miljø, hvor der også er fokus på DIT arbejdsmiljø
  • Hjælpsomme, engagerede og positive kollegaer
  • Tæt samarbejde med hjemmesygeplejerskerne
  • Fede arbejdstider - vi kører med 5-2 ordning

Vi forventer

  • At du er en faglig kompetent social og sundhedsassistent
  • At du har et positivt menneskesyn, er god til at kommunikere og yde omsorg for andre
  • At du kan arbejde selvstændigt, målrettet og vigtigst af alt; er løsningsorienteret
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du er ansvarsbevidst og fleksibel
  • At du kan have mange bolde i luften i en til tider travl hverdag
  • At du kan beskrive og dokumentere dine observationer i elektronisk omsorgsjournal. (Kendskab til Cura er ikke et krav)

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Kristina Bindesbøll på telefon 96 28 57 16 eller gruppeleder Susanne Jakobsen på telefon 96 28 57 07.

Du er meget velkommen til at komme forbi og se vores arbejdsplads - lav blot en aftale på forhånd og husk mundbind.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 22. april 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.