Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Tilkaldevikarer til Spilophuset

Spilophuset er en integreret institution med børn i alderen nul til seks år, som er fordelt på fem matrikler, beliggende i Hammerum-Gjellerup.

Vi søger tilkaldevikarer, hvor arbejdstiden vil ligge mellem 6.30-16.45.

Vi søger tilkaldevikarer, der

  • Kan blive ringet op om morgenen og være klar hurtigst muligt derefter.
  • Kan være fleksibel og omstillingsparat, i det man skal kunne arbejde på forskelige matrikler og med forskellige børnegrupper, fra dag til dag.
  • har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • kan arbejde selvstændigt og komme med initiativer
  • nyder samværet med mange forskellige mennesker og er god til at udvise varme og omsorg i sit arbejde.
  • er loyal og har en god portion humor.

Hvem er vi?

Spilophuset er et stort hus, der summer af liv og glæde.

Vi er et hus, som altid er i udvikling, og som har rigtig meget fokus på fællesskabet og måden hvorpå vi omgås børn, forældre og hinanden. Derfor spiller værdier som engagement, nærvær, omsorg, anerkendelse, faglighed, respekt og humor ind i en stor del af vores dagligdag. De er med til at præge kulturen i Spilophuset - og sammen med den anerkendende pædagogik skaber de rum for udvikling af de færdigheder (kompetencer) og dén ballast, der er forudsætningen for at børnene er i stand til at møde nye udfordringer, indgå i meningsfyldte og forpligtigende fællesskaber og på sigt udvikle sig til hele mennesker.

Vi tilbyder derfor

  • engagerede kollegaer, der brænder for at arbejde med børn og pædagogik
  • et hus i konstant udvikling
  • masser af herlige børn og engagerede forældre
  • tillid og indflydelse samt stor grad frihed under ansvar.

Løn efter gældende overenskomst.

Er man interesseret i stillingen

skal man kontakte pædagogisk koordinator Charlotte på telefon 22 31 79 36.

Frist

30. april 2021.

Der vil løbende være samtaler til stillingerne.

 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.