Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagogmedhjælper søges til SFO i Hodsager – en del af Aulum-Hodsager Skole

Vi søger en initiativrig og nærværende pædagogmedhjælper 20 timer pr. uge i SFO – med tiltrædelse den 3. maj 2021, eventuelt før. Der vil være mulighed for flere timer i forbindelse med førskole i juni og hen over sommerferien i juli.

Om os

Vores værdigrundlag kan sammenfattes i ”Sammenhold & sammenhæng, Fællesskab & engagement” Vi har ”noget på hjerte” i vores arbejde med børnene, hinanden og vores samarbejdspartnere. Vi vil i dialog og gennem et tæt samarbejde professionelt, med forældre og med inddragelse af barnet og den unge motivere og understøtte tryghed, trivsel og faglig udvikling.

’Fidusen’ er en velfungerende SFO med ca. 30 glade børn beliggende på Aulum-Hodsager Skole, afdeling Hodsager. Skolen ligger i et aktivt landsbymiljø, både skole og SFO har fine fysiske rammer. Du vil indgå i et tæt kollegialt samarbejde med afdelingens pædagog og lærerne på skolen. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med stort fagligt engagement og mulighed for medbestemmelse. Ud over arbejdet i SFO er der også mulighed for at have vikartimer på skolen. Vi glæder os til at byde en ny velkommen i arbejdsfællesskabet

Vores forventninger til dig

  • Gerne erfaring med pædagogmedhjælperarbejdet.
  • Har engagement og energi
  • Har en nysgerrig og anerkendende tilgang børnene 
  • Har et positivt livssyn og kan lide udfordringer.
  • Har gode samarbejdskompetencer samt at kunne tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Er mødestabil.

Har ovenstående fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte: SFO-leder Annemette Jensen, absaj@herning.dk / 40 18 26 09

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den ansøger der ønskes ansat.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 16

Aulum-Hodsager Skole, telefon 9628 7490
www.aulumhodsagerskole.dk

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.