Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til Aulum-Hodsager skoles SFO, Krudthuset

Vi søger en pædagog i en fast stilling på 20 timer om ugen.

Der vil i perioder være mulighed for flere timer og vikartimer på skolen.

Aulum-Hodsager Skole er en skole på tre matrikler med fælles ledelse. Hodsager har knap 50 elever fra 0.- 5.kl. samt SFO for 0.- 4.kl. På Aulum Skole er der 460 elever fra 0.- 9. kl. og SFO i egne lokaler med ca. 120 børn.

Krudthuset er SFO på Aulum-Hodsager skole. Vi har 2 matrikler, en i Hodsager med ca. 30 børn og en i Aulum med ca. 120 børn. Den opslåede stilling er på afdelingen i Aulum.

Stillingen vil fortrinsvis være i SFO, evt. med nogle få timer i skolen (indskoling).

Vores værdigrundlag kan sammenfattes i ”Sammenhold & sammenhæng, Fællesskab & engagement” Vi har ”noget på hjerte” i vores arbejde med børnene, hinanden og vores samarbejdspartnere. Vi vil i dialog og gennem et tæt samarbejde professionelt, med forældre og med inddragelse af barnet og den unge motivere og understøtte tryghed, trivsel og faglig udvikling.

Vi søger en pædagog, der vægter

  • Udeliv
  • Sport/bevægelse
  • Det musiske og/eller teater/drama

Vores forventninger til dig

  • Gerne erfaring med pædagogarbejdet
  • Engagement og energi
  • En nysgerrig og anerkendende tilgang børnene
  • Et positivt livssyn og trives med udfordringer og forandringer
  • Gode samarbejdskompetencer, initiativrig og selvstændig
  • Mødestabil.

Vi tilbyder

  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Gode fysiske rammer med mange muligheder
  • Et humoristisk arbejdsmiljø
  • Et aktivt lokalmiljø.
Opstart 3. maj eller snarest derefter.
???????
Har ovenstående fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte: SFO-leder Annemette Jensen, absaj@herning.dk / 40 18 26 09

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den ansøger der ønskes ansat.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 16.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.