Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagogmedhjælper til Klatretræet i Kibæk

Klatretræet, en Natur– og idrætsinstitutionen, Velhustedvej 12A i Kibæk søger en pædagogmedhjælper på 32 timer fra 17. maj 2021 eller snarest herefter.

Lidt om os

Klatretræet er en kommunal aldersintegreret daginstitution med børn fra 0 - 6 år.

Vi har pt. 30 vuggestue- og 120 børnehavebørn. Vi har en sund frokostmåltidsordning, og tilbyder øvrige mellemmåltider. Vi har fokus på Natur og bevægelse; er certificeret med en Sangprofil, og ligeledes som en Pædagogisk idrætsinstitution.

Klatretræet er placeret i en ny bygning, tæt ved skole, SFO, og hallen. Vi har en førskoleafdeling, en større gruppe med mellemgruppebørn, samt en vuggestueafdeling, hvor vi søger en pædagogmedhjælper.

Vi søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen, der

  • brænder for at arbejde med de 0 – 2,9 årige, men samtidig vil være en del af en integreret institution og evt. hjælpe på tværs af stuerne, når der er behov for det
  • er nærværende og anerkendende
  • er fysisk robust, da arbejdet i vuggestuen kræver en god fysik
  • kan indgå i fællesskabet af engagerede kollegaer og være en del af det faglige samarbejde
  • er åben for dialog og udvikling
  • er parat til at løse forskellige praktiske opgaver
  • er stabil i fremmøde og fleksibel omkring mødetider.

Vi arbejder bevidst med

  • læringsmiljøer, det enkelte barns udvikling, trivsel og dannelse
  • legens værdi
  • at støtte børn i at udvikle deres nysgerrighed og fantasi
  • forældreinddragelse; vi ser forældre som en vigtig ressource
  • værdierne Respekt, Mod og Glæde.

Vi tilbyder

  • en vuggestueafdeling, der er i udvikling
  • en social personalegruppe
  • respekt og plads til personlig og faglig udvikling, samt kreative indslag
  • spændende indsatsområder, såsom sang, natur og pædagogisk idræt
  • en nybygget institution med lækre faciliteter, og med meget fokus på det gode børnemiljø, samt et godt arbejdsmiljø.

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Yderligere oplysninger

Du kan finde mere om os på vores hjemmeside.

Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Gry Neimann på 29 10 16 95.

Ansøgningsfrist

28. april 2021 kl. 12.00.

Bemærk: Vi afholder ansættelsessamtaler den 5. maj 21 fra kl. 9.00

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.