Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Faste weekendmedarbejdere til Agerbo - Studierelevant job

Vi søger sommerferieafløsere på fast timeantal i to til fire måneder.

Er du i gang med en pædagogisk uddannelse eller lignende, og kunne du tænke dig et studierelevant job med mulighed for at være sammen med skønne børn og dygtige kolleger? Så er det måske lige dig, vi mangler som sommerferieafløser på afdeling Agerbo.

Agerbo er en del af Døgn- og familiestøtte Herning (DFH) og er et pædagogisk døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der har brug for pædagogisk støtte og guidning i alle dagligdagens gøremål. Der er brug for tydelige voksne, der kan guide og skabe forudsigelighed i hverdagen med særligt tilrettelagte støtte- og kommunikationssystemer.

Agerbo er beliggende på Haugevej 25, 7400 Herning i skønne omgivelser med masse af mulighed for udfoldelse.

Vi vægter at kunne levere et stærkt fagligt tilbud til børn og unge, som bor eller er i aflastning hos os. Vi arbejder ud fra et grundlag, der sikrer høj faglig kvalitet. Du vil gennemgå et introduktionsprogram, hvor du skal deltage i introdage samt læres op i opgaverne efter vores introduktionsmateriale.
Vi løser kritiske funktioner og har derfor også under Covid-19 behov for fuld dækning af vores arbejdsplaner.

Sommerferieafløsere: Du ansættes på et fast timetal i to-fire måneder hen over sommeren. Du vil blive tilknyttet ét team, og du vil blive oplært i teamets børn og unge, som du vil have med at gøre, når du er på arbejde. Har du erfaring med børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller kunne du tænke dig at få det? Er du pædagog eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse, eller læser du til pædagog eller andet relevant? Så får du her mulighed for at få studierelevant erfaring. Løn- og ansættelsesforhold
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Du skal have kørekort og være villig til at brug det for at blive ansat.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der er optaget af at gøre en forskel for en sårbar målgruppe og stiller store krav til deres omgivelser, så send os en ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Majken Fabech på mail hchmf@herning.dk, teamleder Anne Arevad-Dam på mail hchal@herning.dk eller teamleder Shanna Schou på mail hchss@herning.dk.

Frist

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger, så vi vil helst have din ansøgning via Herning kommunes hjemmeside senest 17. maj 2021 kl. 12.00. Samtalerne vil forgå løbende.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.