Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagoger til Rosenholm

Rosenholm søger en person med de rigtige personlige kompetencer til Baunebo Nord

Hvis det er dig, så søg endelig, så vi kan få en snak om gensidige forventninger.

Hvem er vi

Rosenholm er et døgndækket socialpædagogisk tilbud i Herning Kommune. På Rosenholm bor der 48 beboere, alle voksne med udviklingshæmning, og enkelte med tillægsdiagnoser. De er fordelt på fire døgnafdelinger, hvor Baunebo Nord er en del af Baunebo.
Derudover har vi et dagtilbud med 19 pladser og et aflastningstilbud med 3 pladser.

Vi søger medarbejdere til Baunebo Nord

På Baunebo Nord bor der pt 3 beboere, men der er plads til 4. De har alle behov for en særlig indsats i forhold til bl.a. struktur, forudsigelighed og et tilbud som er skærmet for stimuli.

Ansættelsesnormen er på en gennemsnitlig arbejdstid på 30-36 timer pr. uge. Der veksles mellem morgen/ aftenarbejde og arbejdes pt. hver 2. weekend, men vi er på vej med en arbejdsplan, så det bliver muligt at arbejde hver 3. weekend.

Vi kan tilbyde

  • et spændende job i en ny afdeling med mulighed for at få indflydelse på indholdet
  • et arbejde, hvor struktur og forudsigelighed er en selvfølge. Der skal udarbejdes dagsprogrammer og metodebeskrivelser på alt, der forekommer i løbet af dagen. Der arbejdes konstant med disse programmer, så de målrettes i forhold til det, der giver mening for den enkelte borger
  • fagligt miljø hvor der målrettet arbejdes med neuropædagogik og KRAP
  • kollegaer med erfaring i arbejdet med målgruppen.

Vores nye kollega

  • kan forholde sig refleksivt til sig selv og sine kollegaer – i alle aspekter af det pædagogiske arbejde
  • kan rummer borgere, som kan have grænseoverskridende og udadreagerende adfærd
  • har viden om neuropædagogik og KRAP
  • kan tage ansvar for både dokumentation og praktiske opgaver
  • kan hjælpe med personlig hygiejne
  • har kørekort

Vi ønsker, at du har gjort dig overvejelser omkring

  • det at arbejde i et miljø, hvor udadrettet adfærd fysisk og verbalt forekommer
  • arbejdstider på et døgntilbud, og alt hvad det indebærer.

Praktisk information

  • Tiltrædelse 1. juni eller snarest derefter.
  • Ansøgningsfrist 17. maj 2021
  • Samtale forventes afholdt 26. maj 2021
  • Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn
  • Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tove Gejl på telefon 96 28 42 80

For nærmere information: www.rosenholm.herning.dk

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.