Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Toftebo Centeret

Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og søger nye udfordringer, så har vi jobbet. Stillingen er på 30 timer i skiftende vagter og arbejde hver 3. weekend.

På Toftebo har du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og få et ansvar, der matcher dine kompetencer.

På Toftebo Centret møder vi borgeren med faglighed, værdighed og engagement, så Toftebo er et godt sted at komme, bo og være. Vi er omkring 70 medarbejdere i en god blanding af social og sundheds- hjælpere og assistenter, pædagoger og sygeplejersker Toftebo Centret ligger i Hammerum ved Herning. Vi har 55 plejeboliger, hvoraf de syv er midlertidige pladser. De 10 af boligerne ligger i en skærmet enhed. Derudover er der tilknyttet ti ældreboliger, der ligger i tæt tilknytning til Toftebo Centret. Personalet på Toftebo varetager alle plejeopgaver, der er visiteret til disse beboere.

Vi forventer, at du

  • har et anerkendende positivt livssyn, hvor du tror på at mennesker altid gør det bedste, de kan
  • har lyst til at blive fagligt udfordret hver dag
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt
  • er tydelig i handlinger og ord og har et godt overblik
  • tør tage ansvar og gå foran i samarbejdet med kollegaer og beboere
  • har glæde og humor med på arbejde.

Du vil få

  • ansvar der matcher dine kompetencer
  • mulighed for at undervise og oplære kolleger
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • tværfagligt samarbejde også med terapeuter fra Træning og Aktivitet
  • et godt og tillidsfuldt pårørendesamarbejde
  • et spændende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder og hvor dagligdagen er præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed

Vil du vide mere?

Så kontakt:
Konst. centerleder Louise Meedom på 22 20 84 22 eller tofl5@herning.dk
Afdelingsleder Lene Fjordside på 21 34 55 30 eller toffj@herning.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi afholder løbende samtale
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsesdato er 1. juli 2021 eller efter aftale.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.