Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune

DIREKTØR, DER KAN STÅ PÅ TO BEN

Som ny direktør for Sundheds- og kulturforvaltningen iVesthimmerlands Kommune står du ideelt set på to ben. Du har et ben der hedder styring, rammer og forudseenhed. Du medskaber rammerne der skal til for at sikre, at loven bliver overholdt, og at der er styr på økonomien.

Du har også et humanistisk ben. Du forstår de medarbejdere, der møder borgeren. De ser hos dig en dygtig styrmand men også en direktør, der har let ved at vise glæde, engagement og stolthed over det, vi kan.

Som direktør hos os, får du en helt central rolle i den fortsatte gode udvikling. Indimellem under vanskelige betingelser – det er vi helt klar over. Vi er udfordrede på økonomien og på demografien i en egn af Danmark, der ikke er vant til at få noget forærende. På den anden side er vi vant til at kæmpe godt med det vi har. Og at trække på samme hammel, når vi skal gøre alt det bedste vi kan.

Det kan være, at det er en medvirkende årsag til, at du vil opleve at komme ind i en rigtig god organisation med en fin stemning, højt til loftet og let til smil.

Du vil måske blive overrasket over hvor langt fremme i skoene vi er. Blandt de bedste på f.eks. teknologiområdet, vi er kulturarvskommune, fik et af landets første sundhedshuse og meget mere. Vi er simpelthen nødt til at udvikle os hele tiden.

Du kommer med en god ledelseserfaring. Du har flair for styring, men du udviser også en forståelse, glæde og begejstring over at få lov til at arbejde i velfærdsdriften. Fordi du gerne vil gøre en forskel.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i en ansættelse på tjeneste-mandsvilkår. Årslønnen vil være på ca. 850.000 kr. + pension. Alternativt kan en kontraktansættelse drøftes.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Henrik Kruuse på tlf. 9966 7003.

Den uddybende job- og personprofil kan læses her

Ansøgningen skal være modtaget senest den 3. november 2017 kl. 8.30.