Centerchef for Koncernstyring og IT til Gribskov Kommune


Chef med en rolig hånd og en varm personlighed

Centerchefen for Koncernstyring og IT I Gribskov Kommune sidder midt i det kommunale Danmarks mest markante udviklingskultur. En kultur, der er rodfæstet igennem mange år, og som går på tværs af det politiske og det administrative landskab. Vi skal være blandt de bedste.

Det præger Center for Koncernstyring og IT, for vi sidder som et helt centralt tandhjul i den kommunale organisation. På den ene side skal vi kunne medudvikle og understøtte udviklingsiveren. Vi skal derfor kunne samarbejde med alle og ikke mindst centerchefen skal have en personlighed, der gør dette samarbejde smidigt. På den anden side skal vi være med til at sikre, at der er bund og kontinuitet i det, vi gør. Vi ved godt – det er nemlig noget af det, vi har lært os – at udviklingskapacitet skal følges af implementeringsevne og evnen til at blive i det lange, seje træk. Ikke mindst inden for en dagsorden, hvor samskabelse kommer til at fylde en del. En dagsorden der har stor politisk opmærksomhed. Det stiller mange krav, herunder om en centerchef, har en rolig hånd.

Når vi lige nu står med en udfordret økonomi, er det centerets fornemme opgave at medvirke til at skabe sikkerhed og budgetoverblik, men også at være udogmatisk i nye måder at kigge på de fælles ressourcer på. Og når nogle af løsningerne på fremtidens velfærdsudfordringer ”lige om lidt” udklækkes i Gribskov, skal dit center være de første til at gribe og understøtte tankerne, men også til at udfordre dem på mindst to ting. Er det til gavn for borgerne, og er det med til at sikre den kommunale økonomi for fremtiden?

Du kommer med et stort talent for ledelse. Du vil nemlig møde nogle teamledere, der er godt vant. Du har et solidt økonominiveau men også en nysgerrighed for centerets øvrige opgaver, ikke mindst i.f.t. IT og digitalisering. Du har en rolig hånd, er arbejdsom og samfundsnysgerrig, og så er du et menneske, der opleves som varm, ordentlig, samarbejdende og konstruktiv.

Det er en stilling, der giver dig en helt central placering i en kommune, der er anderledes end alle andre. Hvis du tør.

Der ønskes ansættelse på kontraktvilkår, jf. rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. Stillingen aflønnes med en årsløn på ca. 740.000 kr. inkl. tillæg for kontraktansættelse, men ekskl. pension. Til stillingen vil der være mulighed for at indgå aftale om resultatløn.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos direktør Sascha Volmer Sørensen på tlf. 7249 6369.

Den uddybende job- og personprofil kan læses her

Se også nærmere på koncernstrategi

Ansøgning
Ansøgningen sendes via linket så den er modtaget senest den 1. juni 2018 kl. 8.30.