Gå til sidens indhold
Billedet viser Lundgaard Konsulenterne i en given situation. Klik for at gå til Lundgaard Konsulenterne forside.

Direktør for Teknik, Miljø og Kultur i Billund Kommune


Direktør der kan mere end teknik

Vi har valgt at redesigne ansvarsfordelingen i vores direktion, efter at en af vores dygtige direktører har fortsat sin færd i en stor kommune. Du får ansvaret for teknik, miljø og kultur. På sæt og vis en klassisk direktørstilling, men qua Billund Kommunes særlige forudsætninger noget helt særligt alligevel.

For ikke mange kommuner – om nogen – af Billund Kommunes størrelse ligger så markant placeret på landkortet og i danskernes bevidsthed. Dygtige lokale kræfter har skabt en erhvervsdynamo, der langtfra er givet, geografi og demografi taget i betragtning. Verdens største legetøjsfabrikant, Jyllands ubetinget største lufthavn, LEGO House, Lalandia, Legoland og et generelt spirende erhvervsliv med en lang række dygtige virksomheder skaber nogle muligheder her i Billund Kommune, der ikke vil være der på tilsvarende niveau andre steder. Det betyder også, at der samlet set investeres massivt i anlæg i kommunen på et niveau, kun de allerstørste danske kommuner ellers oplever.

Og når vi kobler kultur- og fritidsområdet på denne direktørstilling, er det, fordi vi ved, at det handler om det levede liv – fysikken sætter rammerne og kulturen giver energien. Her er overskriften: Børnenes Hovedskad er en af de overliggere, der arbejdes struktureret under. Leg, Læring og Kreativitet skal gennemsyre alt, hvad vi gør. Etableringen af Musikcentralen i Grindsted – der huser Musik- og Ungdomsskole – samt en markant udvidelse af museet Karensminde med tilhørende magasiner er nogle af de større satsninger.

Vi skal som kommune kunne medskabe et godt investeringsklima, spændende bymiljøer, velfungerende bysamfund med drive, aktive fællesskaber og langsigtet planlægning, hvis vi skal lykkes med den enorme forandringsproces, der er i gang.

Din rolle som direktør er den udadvendte netværker, der samspiller med de mange interessenter. Men du er også med til at prioritere indsatsen og timingen af, hvad vi kan kapere hvornår, så vi får bundfældet de mange gode initiativer. For det er indimellem skismaet, når vi har ”hovedstadens udviklingsdrive”, men den normale kommunes organisatoriske rammer og ressourcer.

Du har en forkærlighed for det tekniske område. Den kan du have erhvervet på mange forskellige måder, men vi skal kunne mærke, at fysisk udvikling betyder noget for dig. Og du glædes over muligheden for at arbejde med synergierne mellem teknik, plan og kultur og fritid.

Du er et stort ledelsestalent, der har afprøvet talentet på et godt niveau i en politisk styret organisation. Du er en dygtig kommunikator, du er udpræget god til at samarbejde med andre, og så er du et venligt og lettilgængeligt menneske, der er let at kunne lide.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på kontraktvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1.050.000 årligt (inklusive kontrakttillæg, eksklusive pension).

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen tlf. 4034 8304.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 5. juni 2020 kl. 8.30.