Gå til sidens indhold
Billedet viser Lundgaard Konsulenterne i en given situation. Klik for at gå til Lundgaard Konsulenterne forside.

Områdechef for Anlæg og Drift i Kolding Kommune


Kan du matche Koldings høje ambitioner inden for anlæg og drift?

I Kolding har vi store ambitioner for kommunens udvikling, og det er synligt for alle, der er bor, arbejder og besøger kommunen. Vi befinder os i den grad midt i en større fysisk transformation og det betyder, at aktivitetsniveauet er ekstremt højt. Hvis du kan matche vores ambitioner og vil bidrage til at udvikle og drifte rammerne for borgere og virksomheder Kolding, ser vi frem til, at du søger jobbet som områdechef for Anlæg og Drift i By- og Udviklingsforvaltningen.

I Kolding står design, bæredygtighed og borgerens centrum højt på dagsordenen. Det betyder i praksis, at vi designer og udvikler bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med borgere og virksomheder. I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi proaktivt for at styrke hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Det foregår i en forvaltning, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. I Anlæg og Drift har vi en betydelig berøringsflade med et stort internt samspil på tværs af hele organisationen såvel som en stor berøringsflade med eksterne private aktører.

Som chef for Anlæg og Drift kommer du til at stå i spidsen for fire afdelinger, Entreprenørafdelingen, Redux - Affald og Genbrug, Rengøring og Trafik, Vej og Park. De fire afdelinger har tilsammen ca. 450 medarbejdere med mange forskellige uddannelser, fagligheder og nationaliteter og du får derfor gode muligheder for at sætte dine kompetencer for mangfoldighedsledelse i spil. Og så er der lagt op til, at du skal varetage opgaven som lufthavnsdirektør for Kolding Lufthavn i Vamdrup.

Du får du en nøglerolle både indadtil i organisationen og ikke mindst udadtil. Det er ofte dine medarbejdere, der møder borgeren og virksomhedsejeren først, når vi vejleder på genbrugspladserne, slår græsset, drifter og udvikler vores vejnet og forbereder store bygge- og anlægsprojekter. Det er dine dygtige medarbejdere, der driver den cirkulære omstilling på affaldsområdet og dem, der knokler for at holde kommunen i overhalingssporet og følge med den massive efterspørgsel på at udvikle kommunens fysiske rammer. Og dine medarbejdere, der sørger for, at der rent i kommunens bygninger, skoler og institutioner.

At være sparringspartner for dine afdelingsledere bliver en af dine vigtigste opgaver og ideelt set har du kendskab til en politisk styret – og gerne en kommunal – organisation, men det er ikke en ultimativ forudsætning. Desuden skal du være en holdspiller, som formår at indgå i en sammentømret chefgruppe med fokus på at tegne og repræsentere hinanden i det daglige. Det vigtigste er, at du har politisk og strategisk flair og er en dygtig leder, som det er let at følge. Det er en fordel med fagligt kendskab fra området, især på anlægs-, vej- og trafikområdet og er du også god til økonomi og tal er det et plus. Og så må du meget gerne have noget humor – for det har vi ikke…

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter konkret forhandling i henhold til cheflønsaftalen med et samlet lønniveau, der i udgangspunktet ligger på ca. 800.000 kr. om året. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos By- og udviklingsdirektør Merete Dissing, tlf. 5151 9684.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 30. september 2020 kl. 8.30.